Børn er langt fra ens. Kræsenhed, småtspisende, eller en lidt forsømt kostpyramide? Uanset grunden har vi lavet en miniguide til de rette vitaminpiller til børn.

vitaminpiller til børn - take daily

Måske er du velsignet med altspisende unger. Måske er dit barn ikke super vild med noget som helst udover pasta. Eller måske er dit barn allergisk over for flere typer madvarer? Børn kan have stor variationen i deres niveauer af vitaminer og mineraler. Nogle er dækket perfekt ind, fordi de spiser varieret og næringsrigt og følger kostrådene. Nogle har brug for lidt ekstra tilskud for at få en sund udvikling.

De bedste vitaminpiller til børn…

  • Under to år: Spædbørn bør få et supplement af D-vitamin på 10 µg i form af dråber. Dette forebygger engelsk syge og bløde knogler (læs mere her). Andre piller i tabletform gives først, når de er over 1,5 år – vælges en tyggemultivitamintablet skal der ikke gives D-dråber oveni.
  • Over seks måneder: Stort set alle spædbørn født til tiden klarer sig med et jerndepot de første seks måneder. Derefter skal man sørge for: 1. at give en varieret kost med jern, 2. ikke lade dem drikke sig mætte i mælk. Tal med lægen inden I giver et jerntilskud.
  • Med mørk eller tildækket hud: Solen er den bedste kilde til D-vitamin. Har dit barn sjældent bar hud udenfor eller mørk hud, kan der være brug for et tilskud.
  • Med laktoseintolerance: Medmindre dit barn får store mængder grønne grøntsager eller andre “mælkedrikke” tilsat calcium, kan et dagligt calciumtilskud komme på tale.

Det bedste råd er derfor også at konsultere en sundhedsplejerske eller læge, inden du køber stort ind. Det er en fin balance mellem at få for få vitaminer og mineraler og for meget. Da mange vitaminpiller til børn er blandingsprodukter, kan det være svært at sige, om barnet kan få en forgiftning ved et for stort indtag. Dette gælder eksempelvis A-vitamin, jern, zink og jod (læs om tegnene via links). Læs om anbefalet kost til småbørn her.

Seks råd til at få flere vitaminer i ungerne

  1. Grøntsagsstænger! En til hver hånd og eventuelt lidt sund dip som hummus eller en mild tomatsalsa. Stil dem gerne frem på bordet, så barnet kan spise, når det føler sult. Begynd med de velkendte gulerødder og agurker og udvid løbende til tomater, radiser og selleri.
  2. Bland grøntsagerne med de sødere frugter. Den klassiske gulerodssalat med rosiner kan nemt videreudvikles til hakket grønkål med æbler og tranebær eller hovedsalat med lidt frisk ananas og pærer.
  3. De søde, ovnbagte grøntsager. Skær dem i mindre stykker, bag dem uden olie, chili og hvidløg og server dem i mindre skåle. Brug eksempelvis rødbeder, søde kartofler, pastinakker og jordskokker.
  4. Skab overblik. Børn bliver forvirrede over de sammenkogte retter, så vælg de første år at anrette grøntsagerne for sig. Så kan barnet også lettere lære de forskellige madvarer at kende.
  5. Inviter vennerne med. Børn afkoder og lærer af hinanden og kan inspirere hinanden til at prøve nye madvarer.
  6. Tag børnene med. Fra indkøbstur til køkken og borddækning. Jo mere de kender til processen, jo mere vil de deltage i spisningen. Indkøbsturen kan gøres mindre stressende ved at holdes før myldretid eller i weekenden i de mindre supermarkeder.

Tommelfingerregler omkring vitaminpiller til børn

  • Vælg ikke præparater med over 100 % af den anbefalede daglige tilførsel af næringsstoffer
  • Overhold den anbefalede dagsdosis og giv kun tilskud tiltænkt børn. Der har været set forgiftningstilfælde hos børn, der har spist mere end anbefalet dosis.
  • Gå uden om præparater med antioxidanten BHT, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende

Er du i tvivl om du selv får de rette tilskud? Test dig selv her og styrk din sundhed allerede i dag.

// Read More button text change // by meta data text change