Tag testen

Vitamin-B6 (Pyridoxin)

Kvindernes vitamin

Vitamin-B6 er et samlet navn for pyrodoxinpyridoxal og pyridoxamin, der fungerer i omsætningen af aminosyrer, fedtstoffer og kulhydrater. Dit behov for vitaminet afhænger af dit indtag af protein og er derfor meget individuelt. De fleste voksne får dog sjældent nok via kosten. Ligesom de andre B-vitaminer sker optagelsen i tyndtarmen.

For kvinder er der tegn på, at vitaminet har en særlig funktion. Bl.a. kan kraftige menstruationssmerter, PMS og kraftig kvalme og opkast under graviditet behandles med høje doser vitamin-B6. Vitaminet skader hverken mor eller barn, men skal dog ordineres via lægen.

Dit behov for B-vitamin stiger i perioder med sygdom, stress og hårdt arbejde. Symptomer på mangel er sjældne, men kan være forandringer i huden, blodmangel, mundbetændelse og konfusion. I værste fald depression og kramper lig dem ved epileptiske anfald. Hos børn kan mangel på Vitamin-B6 ses på kramper, fordøjelsesbesvær, vægttab og irritabilitet.

Du skal derudover være meget opmærksom ved alderdom, ensidige slankekure og alkoholisme. Derudover kan en række medicinske behandlinger som kemo give mangel. Tal med din læge.

Vitamin-B6 er følsomt for ydre påvirkning og nedbrydes bl.a. af konservering, stegning, stuvning, alkohol og østrogen. Du skal derfor også være ekstra opmærksom, hvis du tager p-piller eller lignende prævention.

Overdosering er sjældent, da B-vitaminer er vandopløselige og hurtigt nedbrydes. Du kan dog ved høje doser opleve forstyrrelser i din krops bevægelser og koordinering, samt nedsat føle- og temperatursans i lemmerne.

Du finder vitamin-B6 i:

  • Magert kød
  • Grøntsager
  • Fuldkorn
  • Mælk

Anbefalet daglig tilførsel:

Kvinder: 1,2
Mænd: 1,5

Hvad kan Takedaily gøre for dig?
Tag vitamintesten Det tager 2 minutter